Roning er god træning i frisk luft og naturlige omgivelser. Når den grundlæggende teknik er på plads vil kombinationen af konditions- og styrketræning give formkurven et løft. Vi har flere bådtyper i Rønne Roklub, men ror primært i inrigger, som er en stabil båd der passer til Østersøens luner.
Instruktion:
I år bliver der sat turbo på vores uddannelse i bådtypen 2 og 4 årers inrigger.
Konditions- og styrketræning på Concept2-romaskiner starter op onsdag d. 8. april med 2 ugentlige træningspas mandage og onsdage kl. 18.30-19.30
Fra mandag d. 4. maj flyttes træning/instruktion på vandet med 2 ugentlige træningspas mandage og onsdage kl. 18.30-20.
Du lærer om roteknik, bådhåndtering, styring og kommandoer samt sikkerhed på vandet.
Da roning er en søsport, er det et krav, at du har fornuftige svømmekundskaber. Dertil kommer din lyst til at få boosted din kondition og nysgerrighed på hvad Østersøen kan tilbyde set fra en robåd.
Til forårets forløb udbyder vi 10 pladser med tilmelding snarest. Instruktion koster 1.500, - og inkluderer medlemskab frem til 1. oktober.
Du kan tilmelde dig den kommende instruktion her
Træning i inrigger:
Som uddannet roer er der rig mulighed for at finde den rette form for træning. Er du til almindelig motionsroning? eller mere målrettet struktureret intervaltræning? Eller en kombination? Her er flere muligheder.
Rønne Roklub har også en kaproningsafdeling som træner flittigt og deltager i stævner rundt om i landet med succes…
Har du mindst et års erfaring i inrigger, kan du prøve kræfter med instruktion i Coastal- og Sculler både.
+60 roning:
En voksende gruppe roere benytter mandag og fredag formiddage til hyggelige træningsture
Langtursroning:
Er ture af længere varighed langs øens kyster med fokus på samvær og oplevelser
Ferielangture:
Giver mulighed for ture med telt og grej i danske- og udenlandske farvande
Yderligere info:
Kontakt vores rochef på rochef@roenneroklub.dk
Tilmelding:
Du kan tilmelde dig den kommende instruktion her